Sammen med Kim Jerg og Lasse Stenmann Jørgensen udførte jeg i perioden 01/02/17 → 30/06/18 dette projekt som en del af afdelingen for Forskning og Udvikling professionshøjskolen UC Syd. (Se UC Viden)

​

Gennem litteraturstudier, observationsstudier og aktionslæring ville vi - på et legekulturelt grundlag undersøge hvordan pædagogen bidrager til små børns lege. Begrebsligt henter vi navnlig inspiration hos Catherine Garvey (1979/1991), Gunvor Løkken (1996/2005) og Flemming Mouritsen (2016).

​

Observationsstudierne blev udført som feltarbejde i en række vuggestuer i form af deltagende observation. Her blev anvendt feltnoter og i nogle få tilfælde videoobservationer.

​

Intention var at kunne  skabe en ny beskrivelse af vuggestuebarnets lege på baggrund af nyere legeforskning og en undersøgelse af fænomenet : Når små børn leger – gennem observationer i en række lokale vuggestuer. På den baggrund forventer vi at kunne formulere nogle handleanvisninger til den vuggestuepædagog, der ønsker at arbejde udviklingsstøttende med små børns leg.

​

Opmærksomhedspunkter: Som udgangspunkt havde vi på baggrund af vore litteraturstudier udvalgt nedenstående opmærksomhedspunkter, men observerede også med en åbenhed mod det endnu ukendte, som ville blive synligt undervejs.

​

Legens ramme : spændingsfeltet mellem det bogstavelige og det ikke bogstavelige

​

Det vi leger med - Vi leger altid med noget : Et blik for hvad små børn og pædagoger leger med

Krop, bevægelse, lyd og interaktion

Genstande

Socialt materiale

Sproget

Regler

​

Den sociale organisering : Vi er inspireret af Gunvor Løkken ( (Løkken, 1997) ) og hendes iagttagelse af de små børns mangfoldige sociale organiseringer. Hun imødegår den traditionelle forestilling, som har været dominerende i den vestlige udviklingspsykologi og dermed også i pædagogikken i størstedelen af sidste århundrede om at barnet bevæger sig fra en ikke-social tilstand – gennem opdragelse mod det egentlige sociale.

​

Pædagogens position og opgaver: Vi har anvendt modellen for involvering formuleret af Christie m.fl. til at få øje på de forskellige mulige positioner pædagogen kunne indtage, samt til at synliggøre hvilke opgaver, der udføres fra de forskellige positioner.

​

​

​

Umiddelbare fund :

Først en række - måske indlysende - erkendelser der udspringer af arbejdet med teori og feltarbejdet. Der anvendes i tekster og forskning om små børn lege ofte et diffust og ikke veldefineret legebegreb. Men med det legebegreb vi  anvender må vi konstaterer at selvom en aktivitet er initieret af børnene selv betyder ikke automatisk at det er en leg

Små børn leger ikke altid, også blandt små børn må vi forvente en bred vifte af aktiviteter og virksomheder. Det er ufrugtbart at fortolke al den selviniterede aktivitet blandt små børn som leg. Små børn undersøger og udforsker (Eksploration), Små børn øver sig på færdigheder, de ønsker at mestre.

​

Vi konstaterede stor variation i små børns lege: både indhold og form, samt social organisering. Vi opdagede at mange voksne deltog i børns lege også mere end vi havde antaget – og de deltog på mange måder.

​

En tredie erkendelse er at fri leg ikke på samme måde, som i børnehaven, er en indlysende god organisationsform. Jeg vil gå så vidt som til at sige at for de fleste børn i vuggestuen fører organisationsformen fri leg - ikke til leg. Mange små børn leger ikke når pædagogen har denne organisering af praksis, simpelthen fordi de ikke kan lege endnu, eller ikke magter den sociale organisering på egen hånd.

​

En fjerde helt banal iagttagelse handler om de nærværende og responsive voksne som de ideelle legepartner. Hvis børn skal have gode muligheder for at lege og for at lege sammen ser det ud til at disse legeprocesser ofte hviler på at den voksne er til stede, tilgængelig og nærværende. Samt vedholdende i sin deltagelse. Pædagogen skal forlade den position, hvor hun passer børn og være sammen med børn i stedet. Gruppens liv skal organiseres – Når grundformen for samvær er alle børn og  ansatte i et rum, så bliver det reelt vanskeligt at facilitere legeprocesser.

​

​

Anbefalinger til den voksne:

​

5. måder voksne kan faciliterer børns leg – 5 processer

I det følgende et bud på 5 forskellige processer, som den voksne kan facilitere – stilladsere med henblik på at små børn kan lære at lege

​

1. Fælles opmærksomhed – fælles intention

Forudsætningen for at kunne lege er at barnet har tilstrækkelig erfaring med disse i et voksen – barn samspil. Først derefter kan barnet deltage i en mindre gruppe, der har fælles opmærksomhed og fælles intention (Tomasello)

Med afsæt i forskning af Tomasello og Rakoczy argumenterer vi for at små børn skal have udviklet evnen til fælles opmærksomhed og evnen til at opleve fælles intention før de vil være i stand til at deltage i leg sammen med nogen. Fælles opmærksomhed udvikles omkring 9 måneders alderen og indebærer at barnet kan indgå en i en relation samtidig med at barnet kan have opmærksomheden på et fælles tredje uden for relationen. For at kunne lege må barnet også kunne have en erkendelse af af de legende har en fælles koordineret intention, at de vil det samme med aktiviteten, på trods af at de ikke nødvendigvis gør det samme. (Tomasello & Rakoczy, 2003)

 

2. Leg/ikke leg – at forstå og kunne udøve ”som om” repræsentationer.

Kendskab til og erfaring med legens ramme (Garvey)

Kende forskel på det bogstavelige og det ikke bogstavelig

At genkende repræsentation af noget og senere selv at kunne repræsenterer noget

3 repræsentationsformer

 

3. Den sociale organisering.

For små børn er den sociale organisering en udfordring, men de kan lære det i samspils processer som understøttes af en voksen – stilladsering

Den social organiserings form

 

Det sociale indhold i relationen

​Et bud på en mulig beskrivelse af det sociale indhold i legerelationer finder vi i Dion Sommers  begreb ”Samværskompetence (Sommer, 1996) (Sommer, Børns Samværsmønstre, 2003)

I teksten ”børns samværsmønstre” (Sommer, Børns Samværsmønstre, 2003) præsenterer Sommer en række af sine forskningsprojekter, der var en del af Basun projektet. I artiklen undersøger hans børns indbyrdes samværsmønstre via observationsstudier af legende børn i nordiske børnehaver.

SAMVÆRSKOMPETENCE består af en kombination af 2 evner: en evne og vilje til at tage selvstændige initiativer kombineret med en evne og vilje til at lytte til andres initiativer. Tilsammen danner de fundament for den sociale medleven, der er nødvendig i en produktiv legerelation

Turtagning

 

4. Transformation – Lade som om

Genstanden kan nu adskilles fra den sproglige benævnelsen  (Vygotsky)

Genstande og Handlinger kan nu erstattes af andre genstande og andre handlinger, idet de kan benævnes som det nye ikke bogstavelige

Sproget bliver nu som redskab til at overskride det konkrete givne – og udøve

Det er her fantasiens overskridelse af det givne etableres

 

5. Det narrative

Lindquist har påvist at børns lege kan optimeres ved at give små børn narrativer som et inspirerende råstof til fælles lege (små barns lek)

 

Projektets resultater bliver præsenteret i en række artikler, de første 2 publiceres i antologien Legen Magi, der udkommer sommeren 2019 på Akademisk Forlag.

 

 

Litteratur:

Bateson, G. (2014). En teori om leg og fantasi. I C. Jessen, & H. S. Karoff, Tekster om leg (s. 105-123). København: Akademisk Forlag.

Broeström, S. (1995). 6-9 års pædagogik : leg, leg rammeleg. Systime.

Christie, J. F., Johnsson, J. E., & Wardle, F. (2005). Play, Development and Early Education. Boston: Pearson Education.

Elbæk, I., & m.fl. (2016). Master for en styrket læreplan. København: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Garvey, C. (1979). Leg. København: Hans Reitzels Forlag.

Garvey, C. (1990). Play. Massachusetts: Harvard University Press.

Hakkarainen, P., & Bredikyte, M. (Juni 2013). Adult play guidance and children´s play development in a narrative play-world. European Early Childhood Education Research Journal .

Hviid, P., & Villadsen, J. W. (2018). Playing and Being. I T. Zittoun, & V. P. Glâveanu, The Handbook of Imagination and Culture (s. 137-166). New York: Oxford University Press.

Lillemyr, O. F. (2005). Leg - Oplevelse - Læring i børnehave og skole. Aarhus: Klim.

Lindqvist, G. (1996). Lekens möjligheter. Lund: Studentlitteratur.

Løkken, G. (1997). Når små børn mødes. København: Hans Reitzels Forlag.

Magee, M. A. (1987). Social Play as Performance. Philadelphia: University of Pennsylvania.

Meckley, A. M. (1994). The social construction of young childrens play. Ann Arbor: U.M.I. dissertation Service.

Mouritsen, F. (1996). Legekultur. Odense: Odense Universitetsforlag.

Myrstad, A., Liset, M. S., & Sverdrup, T. (2011). Møter i bevægelse - at improviserer med de yngste barna. Bergen: Fagbokforlaget.

Øksnes, M. (2012). Legens Flertydighed. København: Hans Reitzels Forlag.

Olofsson, B. K. (1992). Skal vi lege. København: Forlaget Børn og Unge.

Paley, V. G. (1990). The boy who would be a helicopter. Harvard: Harvard University Press.

Parten, M. (1971). Social Play Among Preschool Children. I B. Sutton Smith, & R. E. Herron, Child´s Play. New York: Wiley.

Piaget, J. (1962). Plat, Dreams and Imitation in Childhood. New York: Norton.

Sawyer, R. K. (1997). Pretend Play as Improvisation. New Jersey: Lawrence Erlbaum.

Sommer, D. (1996). Barndomspsykologi. København: Hans Reitzels Forlag.

Sommer, D. (2003). Børns Samværsmønstre. I S. Dion, Barndomspsykologiske Facetter. Aarhus: Systime.

Stern, D. (1979). De første seks måneder. København: Hans Reitzels Forlag.

Sutton Smith, B. (1979). Epilouge: Play as Perforrmance. In B. Sutton Smith, Play and Leraning (pp. 295-322). New York: Gardner Press.

Tomasello, M., & Rakoczy, H. (2003). What makes human cognotion unique ? Mind and Culture , s. 121-147.

Trevarthen, C. (1980). The Foundations of Intersubjektivity. I D. Olsson, The Social Foundations og Language and Thought. New York: Norton.

Vygotskij, L. S. (1995). Fantasi og kreativitet i barndommen. Göteborg: Daidalos.

​

​