Kristin Danielsen Wolf: Små børns legende samspil

Bogen ” Små barns lek og samspill i barnehagen” (Wolf 2014) er baseret på Wolf´s FoU arbejder ved Høgskolen i Oslo og Akershus. Det empiriske materiale skabes via 3 feltarbejder i småbørnsgrupper i dagtilbud (barnehager) for børn mellem 0 og 6 år.

Wolfs syn på leg tager afsæt i et par grundlæggende antagelser om at legen både er universelt og et kulturelt fænomen. Samt at leg er børns særlige livs- og læringsform. Hun lægger vægt på legens egenværdi og legens mangfoldighed.

Hun skriver at hendes ønske om at undersøgelser af små børns lege udspringer af disse 2 spørgsmål:

Hvordan kommer små barns lek til syne i barnehagen ?
Hvilke oppfordringer til lek finnes i pedagogiske miljøer for barn op til tre år? (Wolf 2015 s. 26)

Wolfs teoretiske forståelse af leg er spændt ud mellem Bateson og Guss.

Bateson : Indledningsvis tager hun afsæt i Batesons påstande om en særlig fom for kommunikation i leg – at leg udspiller sig indenfor en metakommunikativ ramme (frame) : ”dette er leg”.

Dette er leg

Wolfs model af Batesons teori (Wolf 2014 s. 24)

Guss: Leg forstået ud fra et dramapædagogisk og børnekulturelt perspektiv, som en drama performance, en æstetisk og symbolsk udtryksform. (2-7år)

Hvor legens produktion foregår på flere niveauer samtidigt:

På et fiktions niveau, der består af:

Dramatiske handlinger/rollespilsplan

Lekefunksjoner:

Rollefigur, danser, musiker, forteller

På et produktionsniveau/ Regiplan - som gør dramatisk handling mulig

Regissør

Scenograf

Rekvisitter

Lys og lyd

Kostymedesigner

Sminkør

På et metafiktionelt niveau :

Tilskuer

Statist

Kommentator

Wolfs model af Guss´s teori (Wolf 2014 s.56)

Når Wolf primært er inspireret af Faith Guss´tekster, hvor hun beskriver de 2-7 årige børns leg som en æstetisk udtryksform – en dramatisk performance bliver det hun får øje på – det som kommer til syne for hende i de småbørnsgrupper hun har feltarbejde i – den tidlige udgave af den symbolske leg.

Så vidt jeg kan se kommer det desværre til at betyde at Wolf ikke får mulighed for at give en detaljeret beskrivelse af de andre typer af lege, som er særlige i vuggestuen og dagplejen. Jeg savner begreber for og beskrivelser af de typer af lege som ligger imellem Batesons model og Guss´s model. Når hun skriver om Bateson bruger Wolf begrebet forestiller sig, at de legende i denne proces med at synliggøre legens ramme forestiller sig, hvilket jo glimrende kobler op til Guss´ forståelse af at leg er en forestilling.

Derfor kunne vi ikke rigtig bruge Wolf i PlayLab projektet, da det netop var disse ikke særlig velbeskrevne former for små børns leg vi var interesserede i. I PlayLab har vi fortolket Bateson/Garvey på denne måde. Den legende skal repræsentere det bogstavelige inden for legens ramme på en ikke-bogstavelig måde. At repræsentere kan ske på flere forskellige måder jævnfør Bruner : enaktiv, ikonisk og symbolsk.

Hvordan skal de voksne arbejde med små børns leg?

I artiklen ”Opfordringer til små barns lekende samspil i barnehagen” (Wolf 2015) konkluderer Wolf at der i de 13 småbørnsgrupper hun har undersøgt er gode vilkår for de sociale og kropslige lege med mange store lege-redskaber, der opfordrer til disse.

På baggrund af ovenstående når hun frem til at argumentere for større vægt små børns forestillinger,lade-som-om leg og på legens egenværdi. Hun savner materiale der understøtter lade-som-om legen i form udklædningstøj og rekvisitter, der lægger op til leg med roller og identitet.

I artiklen ” I møte med barns spontane lek ” (Wolf 2017) fremhæver Wolf 3 forhold som har betydning for hvordan personalet møder børns spontane leg i ”barnehagen”

I et sener projekt i 2 barnehager arbejder Wolf ud fra dette spørgsmål :

Hvordan kan personalet møte og fremme barns frie og spontane lek? (Wolf 2017):

Den teoretiske baggrund er den samme som i det foregående projekt.

Wolf udleder følgende punkter som personalet skal have opmærksomhed på og arbejde med:

Personalets engagement i og opfattelser af børns leg
- Der skal være opmærksomhed på at personalets barnesyn og opfattelse af leg, kan virke både hæmmende på fremmende på muligheder for leg i dagtilbuddet
Personalets forhold til legens frihed og grænseoverskridelser
- Personalet skal være parat til at lade sig udfordre – legens frihed og grænseløshed er på den ene side en væsentlig kvalitet i legen – men samtidig en udfordring for mange pædagoger. Hvis legen begrænses for meget forsvinder det fantasifulde aspekt.
Legende atmosfærer i dagtilbuddet.
- At fremme den spontane og frie leg indebærer at personalet kan indtage en legende og åben tilgang, til det spontane og vilkårlige, til det endnu ukendte. At dagtilbuddet er karakteriseret af en legende atmosfære – og så i andre gøremål.
Lege-etiske perspektiver og pædagogisk takt
- Pædagogisk takt betyder jo at kunne tilpasse sig til situationen. Et lege-etisk perspektiv må betyde at dagtilbuddet ikke kun kan være organiseret ud fra et voksen perspektiv, men at den voksne – i situationen- kan justere sig til børnenes frie, spontane og grænseoverskridende praksis.

Litteratur:

Wolf, Kristin Danielsen (2014) : Små barns lek og samspill i barnehagen – Universitetsforlaget

Wolf, Kristin Danielsen (2015) Oppfordinger til små barn lekende samspill i barnehagen – Barn nr. 1

Wolf, Kristin Danielsen (2017) : I møte med barns spontane lek

I.: Øksnes, Maria & Torben Hangaard Rasmussen (red.) : Lek – Cappelen Damm Akademisk